Home

Ansvarlig snacking

Ansvarlig snacking

Bevidst nydelse

Vi mener, at alle produkter, lækkerier og snacks kan nydes ansvarligt, og via vores omtanke for kvalitetsingredienser, enkeltportioner, transparent næringsinformation og etisk kommunikationspraksis har vi forpligtet os til at hjælpe mennesker med netop dette.

Kvalitetsingredienser

Vores fokus på kvalitet begynder med udvælgelsen af ingredienserne og omfatter alle trin i fremstillingen af vores produkter.

Enkeltportioner

Vores produkter er designet til at fremme ansvarlig indtagelse. De fleste sælges i enkeltportioner, så de kan nydes med måde, mens andre er pakket, så de kan deles ved familiesammenkomster eller festlige lejligheder med venner.

Små portioner, der kan nydes af børn – vores produkter til yngre børn er med vilje lavet i små portioner og indpakket enkeltvis i former, der er nemme at holde om.

Enkeltportioner – vores produkter til teenagere samt unge og voksne er lavet, så de udgør en beskeden, men mættende portion. De kan være indpakket enkeltvis som en praktisk snack, der kan nydes ved forskellige lejligheder, eller i større portioner, som kan deles med familie og venner.

Historien om Kinder Chocolate

Kinder Chocolate så dagens lys i 1968 på baggrund af Michele Ferreros ønske om at lave en chokolade, der kan nydes af børn. 

Han lavede en chokolade med "mere mælk" – med en skal af mælkechokolade udenpå og et cremet mælkefyld indeni. I stedet for at pakke den som en hel plade chokolade delte han den op i små barer, der hver især var pakket ind, så børn kunne nyde chokolade med måde. Derefter kaldte han chokoladen for Kinder – det tyske ord for børn.

Tydelig mærkning

Vi giver præcise oplysninger på vores pakninger, bl.a. anbefalede portioner, for at hjælpe forbrugerne med at træffe oplyste kostvalg.

Ansvarlig kommunikation

Vi respekterer den rolle, forældre spiller i forhold til at opdrage deres børn, så de får en velafbalanceret kost og en sund og aktiv livsstil. Vores reklame- og markedsføringskommunikation er, når det gælder indhold og medier, primært rettet mod voksne, der træffer købsbeslutninger, og mod unge på 13 år og derover, medmindre relevante lokale standarder eller regler kræver en højere alder. 

Vores indsats følger den globale politik for ansvarlig markedsføring, som er udarbejdet af International Food & Beverage Alliance (IFBA), som vi er stiftende medlem af.