Sukker Til vores små lækkerier
Vi bruger en unik blanding af rør- og roesukker i vores Kinder-opskrifter.
Hvordan forarbejder vi vores sukker?
Når sukkerroer og sukkerrør er høstet, sendes de til forarbejdning på vores leverandørers fabrikker. Her vaskes de og skæres i tynde strimler for at facilitere udvindingen af deres sirupsagtige saft, der er mættet med sukker.
Saften filtreres og varmes op, så vandet fordamper og efterlader små krystaller flydende i siruppen. Både antallet og størrelsen af krystallerne vokser, efterhånden som produktet køles ned.
Krystallerne adskilles fra siruppen i en centrifuge og vaskes og tørres til det sukker, vi kender og bruger til hverdag.
Når sukkeret ankommer til vores fabrikker, foretager vi en række tests for at verificere krystallernes størrelse og renhed, inden vi bruger dem i vores opskrifter.